At flytte med din kat: Sådan vil din kat hurtigt føle sig hjemme

At flytte med en kat er en ægte udfordring. Vores firbenede venner bryder sig ikke om forandring - og slet ikke om stress. Begge er dog uundgåelige ved en flytning, men kan klares med den rigtige forberedelse og gennemførelse.

Grau-weiße Katze schaut aus einem Karton hervor

Fase 1: Er kæledyr tilladt?

Før du skifter bolig, skal det selvfølgelig sikres, at den nye udlejer tillader katte i boligen. I princippet kan det ikke forbydes at holde katte, men hvis udlejeren ikke er enig, er lejemålet ilde stedt fra starten. Også hvis du har en ejerbolig, er det en god idé at spørge administratoren af boligen. Så kan man også få et godt forhold til naboer og medejere.

Fase 2: Forberedelserne til flytningen

Hvis de formelle forhold er på plads, er det en god idé at træffe nogle vigtige foranstaltninger i det nye hjem, som siden hen kan spare din kat for støj og stress. Ideelt set er kattenettet sat op på altanen, og alt støjende arbejde er udført, allerede inden du flytter ind. Hvad der så sker, afhænger også af din kat. Er den vant til at blive transporteret? Er den nysgerrig? Så kan du allerede inden flytningen tage den med over i det nye hjem flere gange med mindst to dages mellemrum. Ængstelige katte profiterer dog ikke af dette og bør blive i det gamle hjem så længe som muligt indtil flyttedagen.

Fase 3: Oprydning i den gamle bolig

Også her kommer det meget an på kattens personlighed. Hvis den er nysgerrig og frygtløs, vil den finde det spændende og underholdende, når du pakker flyttekasser. Ikke desto mindre er det en god idé at holde et værelse helt frit, så din kat har et trygt tilflugtssted. Dette er et must for følsomme eller ængstelige katte. Der SKAL være et værelse - til nød badeværelset - som gøres til et “roligt sted“. Dybest set bør du prøve at skabe så meget ro som muligt. Din kat orienterer sig efter din mentale tilstand. Og uanset hvor svært det er for dig at udstråle ro midt i flytterodet: det kommer dig til gode senere. Jo mindre katten forstyrres af forandringen, desto bedre lykkes det den at vænne sig til det nye hjem.

Fase 4: Dagen for flytningen

På selve flyttedagen bliver det alvor: Flyttehjælpere render ud og ind, hoveddøren står åben, og der vil være støj og uro. Det allerbedste ville være at sende din kat på besøg hos gode venner denne dag. Hvis du ikke kan tilbyde denne luksus, skal du lade katten være i et rum, hvor ingen andre har adgang, og hvor døren hele tiden er lukket. Ideelt set har du arbejdet på at gøre denne “bunker“ mere attraktive i dagene eller ugerne op til flytningen. For eksempel ved i et par dage at fodre katten derinde og anbringe velkendte ting i rummet såsom tæpper, hyggelige senge, skåle og selvfølgelig også kattebakken. Først når alt er blevet flyttet til det nye hjem, møblerne er på plads, og der er flere større opgaver, der skal klares, flytter stuetigeren ind sammen med dig. Også nu er din attitude et vigtigt orienteringspunkt for dit kæledyr. Så vær rolig og bestemt. Hvis din kat begynder at miave og protestere, så ignorer denne adfærd. Du hjælper ikke din kat, hvis du taler med den og er opmærksom. Det vil kun opmuntre den til at fortsætte protesterne.
Når I er ankommet til den nye bolig, skal du anbringe katten et roligt sted eller i katteværelset. Resten foregår i kattens tempo: Hvornår den forlader transportkassen, hvornår den spiser, hvornår den udforsker boligen - alt dette bestemmer katten selv.

Fase 5: Efter flytningen

Egentlig skulle din kat være i stand til hurtigt at vænne sig til det nye hjem, hvis du sørger for at bruge alle de tips, vi har givet ovenfor. Men på trods af alle anstrengelser kan det dog ske, at din kat er stresset. Måske er kattetoilettet ikke på det rigtige sted? Måske skal kradsetræet flyttes rundt endnu et par gange? Observér din kat og læg mærke til, hvad den kan lide, og hvor den føler sig bedst tilpas. Forresten bør du ikke lade udekatte kommer udenfor i mindst to-tre uger. De skal først lære at acceptere det nye opholdssted som deres hjem. Og selvfølgelig skal din kat have meget opmærksomhed. Nu er tid det magiske ord: Tid sammen - men også den tid, det tager for din kat at tilpasse sig til de nye forhold.