Betingelser for deltagelse i konkurrencen
„Trick & Treats - the challenge"
Disse betingelser gælder for konkurrencen „Trick & Treats - the challenge“, som arrangeres af Vitakraft Danmark A/S, Hasselager Centervej 15, 1. TH DK-8260 Viby J. (i det følgende "Vitakraft").
Såfremt den mandlige form bruges i disse deltagelsesbetingelser, omfatter dette alle køn.
1. Generelle konkurrencebetingelser
Med deltagelse i konkurrencen, accepterer du nedenstående konkurrencebetingelser.
Berettiget til deltagelse i konkurrencen er alle fysiske personer over 18 år med bopæl i Danmark. Det er kun tilladt at deltage i konkurrencen i eget navn og ved angivelse af deltagerens fulde navn og bopæl. Forudsætningen for at deltage er, at du selv registrerer dine oplysninger. Deltagerne er selv ansvarlige for rigtighed, fuldstændighed og brugbarhed af de af dem angivne data. Forkerte eller ufuldstændige oplysninger er deltagernes eget ansvar.
Det er ikke et retskrav at deltage i konkurrencen.
2. Udelukkelse fra deltagelse
Deltagelse er kun tilladt for personer, der tilgår konkurrencesiden direkte via vores direkte kanaler, dvs. QR-koderne på vores salgsmaterialer, links til vores sider på de sociale medier samt via vores hjemmeside www.vitakraft.com. Deltagelse via tredjepart (f.eks. indsamlingstjenester), eller ved hjælp af elektroniske registreringssystemer og/eller deltagelse, der indeholder falske oplysninger, vil ikke blive behandlet. Endvidere er udbydere af konkurrencetjenester, spilleklubber og bureauer udelukket fra at deltage i konkurrencen.
Vitakraft har ret til at udelukke personer, der ikke overholder konkurrencebetingelserne, bruger ulovlige hjælpemidler og/eller forsøger at opnå en fordel gennem teknisk manipulation, fra at deltage i konkurrencen. Hvis betingelserne for udelukkelse fra deltagelse er opfyldt, kan præmier efterfølgende annulleres eller præmier, der allerede er udloddet, kan kræves tilbageleveret.
3. Regler for deltagelse i konkurrencen
For at deltage i konkurrencen skal deltageren uploade en video (maks. 30 MB) med et vist hunde og/eller katte-trick med et af vores Vitakraft® produkter, samt indtaste sine kontakt- og adressedata i deltagerformularen og bekræfte e-mailadressen i forbindelse med genbekræftelses-proceduren (Double-Opt-In). Double-Opt-In skal bekræftes senest 24 timer efterdeltagelse. Deltagelse er udelukkende mulig via www.vitakraft.com.
Hver person må kun deltage én gang med én e-mailadresse i konkurrencen.
Hver deltager kan kun vinde én gang, dvs. hvis en deltager har vundet én gang, er denne deltager udelukket fra yderligere deltagelse i konkurrencen.
4. Konkurrenceperiode
Konkurrencen foregår i perioden mellem den 01. september 2025 og den 31. oktober 2025.
Deadline for konkurrencen er den 17. oktober kl. 23:59 centraleuropæisk tid (CET). Afstemningen via vores officielle Instagram-profil er fra 23. oktober til 31. oktober kl. 23:59 centraleuropæisk tid (CET).
Indsendelser efter deadline, kan ikke mere tages i betragtning ved afstemningen, uanset årsagen til forsinkelsen. Vitakraft kan ikke holdes ansvarlig for tekniske fejl, der ligger uden for Vitakrafts kontrol, herunder fejl på telefonnettet, internettet eller el-nettet, serverfejl eller netværksfejl eller problemer i forbindelse med dataoverførsel.
5. Præmier
Deltagerne i konkurrencen har mulighed for at vinde en af i alt:
- 3x Sage the Barista Express™ Impress
- 7x Vitakraft® Halloween Snackpackage
Vinderne får besked om deres præmie via e-mail, når konkurrencen er slut. Hvis en vinder ikke kan kontaktes eller ikke har henvendt sig inden for 14 dage efter at have fået besked, vil retten til præmien bortfalde. Hvis en besked om at have vundet en præmie ikke kan leveres, vil dette ikke blive undersøgt nærmere. Double-Opt-In skal bekræftes inden for 24 timer, ellers bortfalder retten til præmien.
Præmierne vil blive afsendt inden for fire uger efter at vinderne har modtaget besked om, at de har vundet en præmie. Vinderne skal ikke afholde omkostningerne til forsendelse af præmien. Vitakraft og det bureau, der står for at afvikle konkurrencen, påtager sig intet ansvar for præmier, der går tabt eller bliver beskadiget under forsendelsen.
Præmier vil kun blive sendt til gyldige adresser i Danmark. Forsendelse til pakkeshops eller postbokse er ikke muligt. Vitakraft påtager sig intet ansvar for præmier, der går tabt eller bliver beskadiget under forsendelsen.
Præmien kan ikke udbetales i kontanter, materielle værdier eller ombyttes, og præmien kan ej heller overdrages til andre. Kommercielt videresalg af præmierne er forbudt.
6. Klage ad rettens vej
Eventuel klage over præmien kan ikke indbringes for domstolene.
7. Ret til ændringer eller annullering
Vitakraft forbeholder sig retten til efter eget skøn og til enhver tid at ændre konkurrencen (f.eks. konkurrencebetingelserne) eller til at udsætte konkurrencen, afbryde den før tid eller annullere konkurrencen uden begrundelse, hvis det ikke er muligt at sikre, at konkurrencen bliver gennemført korrekt på grund af svindel, tekniske årsager eller andre årsager, der ligger uden for Vitakrafts kontrol. Deltagerne kan ikke gøre krav gældende på baggrund heraf.
Hvis afbrydelse eller annullering af konkurrencen skyldes deltagernes adfærd, har Vitakraft ret til at kræve erstatning for den deraf følgende skade.
8. Andet
Vitakraft påtager sig intet ansvar for tab af data under dataoverførsel eller andre tekniske fejl. Dette gælder i særdeleshed også ved eventuel manglende tilgængelighed af Vitakrafts hjemmesider.
Vitakraft er ikke ansvarlig for fejl eller trykfejl eller for eventuelle skader, der måtte opstå i forbindelse med levering og ibrugtagning af præmierne.
Ansvarsbegrænsningerne i henhold til ovenstående afsnit gælder ikke for krav som følge af skade på liv, lemmer eller helbred, i tilfælde af svigagtig fortielse af mangler, krav i henhold til produktansvarsloven, i tilfælde af forsætlig og grov uagtsomhed og i tilfælde af tilsidesættelse af forpligtelser, hvis opfyldelse er afgørende for den korrekte udførelse af aftalen, og hvis overholdelse kunden også kan påberåbe sig.
Ovenstående ansvarsbegrænsninger gælder også for Vitakrafts medhjælpere.
Under henvisning til § 36 i den tyske lov om tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (Verbraucherstreitbeilegungsgesetz (VSBG)) gør vi opmærksom på, at Vitakraft hverken er villig eller forpligtet til at deltage i tvistbilæggelsesprocedurer ved et forbrugerklagenævn.
01. juni 2025